|
Hvem, hvad og hvordan ?
Vi er ?
ActionGroup er en underafdeling af Survival Team ApS, der primært tager sig af aktiviteterne på ActionCenteret ved Høje Tåstrup, samt på de andre lokaliteter som vi samarbejder med.
Vi er et hold af professionelle instruktører af nuværende eller tidligere officerer og befalingsmænd i forsvaret.
Desuden har flere af os forskellige civile uddannelser som bl.a. brandmænd, kampsportsinstruktører, dykkerinstruktører, livreddere m.v.
Vi er alle meget erfarne i at instruere og afvikle både spændende og grænseoverskridende aktiviteter på et meget højt sikkerhedsniveau.
Hvordan gør vi ?
Hver gruppe har sin egen instruktør under hele arrangementet. Udover at give selve instruktionen ved hver aktivitet, retter og vejleder instruktøren også hver enkelt deltager under udførelsen af den enkelte aktivitet, så alle der deltager får et optimalt udbytte af arrangementet.
Alt efter hvilke aktivteter I har valgt, er holdstørrelsen kun på 4 - 15 personer pr. instruktør, ellers bliver der ekstra instruktører tilknyttet.
Jeres gruppe vil altid være den eneste på hver aktivitet, I bliver altså ikke blandet med deltagere fra andre grupper.
Til hver gruppe udfærdiger vi en aktivitetsplan for dagen, så I går direkte fra den ene aktivitet til den næste, kun med en lille …..pause imellem hver aktivitet. Det betyder at I hos os kan nå væsentlig flere forskellige aktiviteter på den samme tid end nogen andre steder!
Hvad har I mulighed for ?
Når I er et stort hold med forskellig aldre / interesser / fysisk formåen, har I mulighed for at vælge forskellige aktiviteter til hver gruppe.
Så er der både noget for dem der ønsker et meget aktivit program og for dem der ønsker et mindre aktivt program. Er I f.eks. 30 personer, kan der laves 3 grupper med hver sit aktivitetsprogram til hver enkelt gruppe.
Vores formål:
|
·
|
At give hver enkelt deltager uanset fysisk formåen en positiv oplevelse. |
|
·
|
At være Danmarks største ActionCenter med nye aktiviteter hvert år, så vores gæster kan blive udfordret og underholdt på ny når de kommer igen. |
|
·
|
At optræde professionelt fra første henvendelse og til arrangementet er slut. |
|
·
|
At udvikle os både menneskeligt og forretningsmæssigt, så vi til alle tider er blandt de førende aktører på markedet. |
Konkurrence eller kun for sjov ?
Alle vores aktiviteter kan afvikles som konkurrence. Enten som hold mod hold eller alle mod alle.
Hver gruppe får et pointskema, hvor instruktøren noterer hver enkelt deltagers point eller tid (dog ved stafet: holdets samlede tid). Ved afslutningen sammenlægges pointene til holdplacering og/eller den bedste deltager. I får skemaet med hjem.
Hvad har vi ?
Vi har Danmarks største ActionCenter:
- en 4-længet gård med 2000 kvm. til indendørs aktiviteter og 25.000 kvm. naturområde tæt på Sengeløse, lige ved Høje Tåstrup. I hovedbygningen er der konference- og mødelokaler og kursuscafé.
Vi har mere end 50 forskellige aktiviteter med baner fordelt over hele området, og vi kan have op til 300 deltagere i aktivitet på én gang ! |